Samsungs Google-mobil Nexus S er snart i Danmark

 
09-02-2011
Samsung nyheder

Nexus S – det første mobil-samarbejde mellem Google og Samsung – lander i de danske butikker i starten af marts.

I næste uge drager mobilentusiaster fra hele verden til Barcelona for at deltage i verdens største mobilmesse – Mobile World Congress. På messen præsenteres alle årets spændende mobilnyheder, men allerede nu kan Samsung løfte sløret for nogle af de nyheder, der kommer til Danmark i foråret.

I slutningen af 2010 præsenterede Samsung Android-mobilen Nexus S,- et samarbejde mellem Samsung og Google, og den første mobil med operativsystemet Android 2.3. Indtil nu har man kun kunne købe Nexus S på få udvalgte markeder. Årsagen hertil er, at mobilen er udstyret med den lysstærke Super AMOLED skærm, som leverandøren desværre ikke kan producere med samme hast som den efterspørges. Dette gav en risiko for, at flere markeder – heriblandt Danmark – aldrig ville få fornøjelsen afNexus S.Det har Samsung nu fundet en løsning på, og valgt at lancere Nexus S på det skandinaviske marked med markedets næstmest lysstærke skærm - Super LCD.

–Helhedsindtrykket af den danske Nexus S er i princippet det samme, på trods af, at den har en Super LCD skærm frem for Super AMOLED. Nu får danskerne endelig mulighed for at få fingrene i den mobil, der af mange er blevet fremhævet, som den hidtil bedste Android-mobil, siger Søren Isbak, salgschef for Samsung Danmarks telekom-division.

Nexus S kommer i butikkerne i første uge af marts til en forventet pris på 4.700 kroner.





 
 
Find information om: mobil mobiltelefon guide guide mobilguide mobilen
(Hovedkategori: Nyheder)